Stacking får udgivelsesdato

Næste spil fra Double Fine
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-01-20

Tim Schafers udviklerhus Double Fine, der blandt andet har stået bag Psychonauts og Brütal Legend, har sat dato på deres næste spil. Det ret særprægede Stacking lander på PSN den 8. februar, og på Xbox Live den 9. februar. Prisen på sidstnævnte bliver 1200 Microsoft Point, eller lidt over 100 kroner.

Stacking foregår i en stiliseret udgave af 1930'erne, hvor alle figurene er Babushka-dukker. Det ser ret spøjst ud, men Double Fine har også altid sat en ære i at være anderledes.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage