Langsomt men sikkert lader det til at E3 2020 bevæger sig mod en direkte aflysning, og selvom der naturligvis er en chance for at messen afvikles på den ene eller anden måde, så tyder det til at det simpelthen ikke kan lade sig gøre. Selvom arrangørerne bag, ESA, endnu ikke har indikeret at en aflysning er i kortene, udover at sige at de monitorerer situationen dagligt, så har de nu fået endnu et slag.
Virksomheden iam8bit, der producerer gaming-grej, skulle stå for at udsmykke L.A. Convention Center til årets messe, og derigennem agere "Creative Directors" for projektet, men de har nu trukket sig.
I en besked på Twitter har iam8bit sagt følgende:
"It's with mixed emotions that @iam8bit has decided to resign as Creative Directors of what was to be an evolutionary #E32020 floor experience. We've produced hundreds of gaming + community events and it was a dream to be involved with E3. We wish the organizers the best of luck."
Californien overgik til undtagelsestilstand for nylig for at stoppe spredningen af smitten af Coronavirus, som heller ikke hjælper på det.
Gamereactor forventer dog at de diverse firmaer i stedet vil afholde enten begrænsede begivenheder eller Nintendo Direct-agtige præsentationer, skulle E3 blive aflyst.