Monday Night Combat

Ekstra bonusser til hurtige PC-købere
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2011-01-25

For et godt stykke tid siden anmeldte vi Xbox 360-version af det herlige Monday Night Combat, og var dengang begejstret for den sjove blanding af DOTA, Team Fortress 2 og en masse andre spil. Siden da har udvikleren Uber Entertainment, arbejdet hårdt på en PC-version af spillet, og den er netop blevet sat til salg på Steam.

Men for at gøre det ekstra lokkende at købe spillet hurtigst muligt, har man slået sig sammen med både Valve og Penny-Arcade for at give de der køber spillet inden den 1. februar lidt ekstra bonusser.

Spillets Mascot, der tidligere dukkede sporadisk op for at uddele bacon-opgraderinger til de heldigste spillere (ja, bacon), bliver nu på tilfældige tidspunkter erstattet af Juicebot fra Penny-Arcade, som efter han har gjort ganske grimme ting ved hans medbragte frugt, kaster den ud til spillerne.

En anden bonus er at man også vil kunne udklæde sine figurer i seks forskellige kostumer fra Team Fortress 2. Et syvende kostume findes også, men dette kan man i første omgang kun få fat i ved at skyde en anden spiller der bærer det. Det lyder måske ikke så svært, men da det kun er udviklerne der indtil videre har adgang til det, er det bare om at komme i gang med jagten.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage