Intel mener selv at de vil ligge bag AMD indtil sent næste år

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-03-09

Hvorimod Intel må siges at have ligget lunt i svinget i mange, mange år foran den primære konkurrent, AMD, så har udfordrende taget en række afgørende kvantespring i løbet af det sidste halvandet år, der har placeret dem langt foran i forhold til både præstationsevne og aggressiv prisssætning på CPU-markedet, og det er på tværs af de fleste grupperinger.

Selvom den slags sker sjældent, så har Intel faktisk valgt at være helt og aldeles ærlige overfor deres investorer, for de indrømmer nemlig at de ikke kommer til at kunne indhente AMD før sent næste år, og det er tidligst. Intels CFO, George Davis, slog nemlig fast ved Morgan Stanley-konferencen (via Tom's Hardware), at de ikke kan hente AMD lige foreløbig.

"Look, this isn't just going to be the best node that Intel has ever had. It's going to be less productive than 14nm, less productive than 22nm. We're excited about the improvements that we're seeing, and we expect to start the 7nm period with a much better profile of performance over that starting at the end of 2021."

Du kan læse mere om Davis' udtalelse på Windows Central.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage