Taika Waititi gik fra at lave en relativt obskur komedie om vampyrer på New Zealand til at blive en af Hollywoods absolut største instruktører, og for nylig var han sågar nomineret til adskillige Oscar-priser for sin film Jojo Rabbit. Men hvad er det næste han skal i gang med? Han har naturligvis Thor: Love & Thunder, men der er også et nyt spændende projekt ude i horisonten.
Netflix har nemlig afsløret, at de har indgået i et samarbejde med Waititi om at kreere to nye tv-serier baseret på Roald Dahls værker. Begge disse serier bliver animerede, og er tilsyneladende beregnet til hele familien.
Begge tv-serier er faktisk baseret på Charlie and the Chocolate Factory, hvor den ene bliver bogens direkte fortælling, og den anden bliver en original historie om de Oompa-Loompaer der arbejder på fabrikken. Målet med disse serier er at "retain the quintessential spirit and tone of the original story while building out the world and characters far beyond the pages of the Dahl book for the very first time."
Dahls bog blev sidst fortolket af Tim Burton, der skabte den berømte film med Johnny Depp som Willy Wonka.