Erfarne folk bag Heavy Rain-film

Deadwood-skaber laver manuskript
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-01-27

Som du måske ved er det glimrende Heavy Rain på vej mod en filmatisering, og ifølge amerikanske filmblad Variety står der kompetente folk i spidsen af projektet.

Det er David Milch, der var executive producer på serierne NYPD Blue og Deadwood, der står for manuskriptet. Titlen på filmen bliver tilsyneladende bare "Rain". Milch vil kaste sig over skrivearbejdet, når han er færdig med sit nuværende projekt, en ny serie til HBO kaldet Luck.

"David Milchs utrolige evne til at omdanne intense og komplekse historier til gribende, populært drama gør ham til den perfekte partner for os til Heavy Rain", siger filmproducer Bob Shaye

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage