Det nye Harry Potter-rollespil bliver åbenbart afsløret snart

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-03-10

Tilbage i 2018 slap der ud af det blå en video og nogle billeder ud af en uhyre imponerende ny Harry Potter-titel, der lod til at være mere moden og mere fokuseret på engagerende action-gameplay end tidligere titler baseret på filmene og bøgerne. Dengang slap et rygte ud, der fortalte at det var Avalanche Software der arbejdede på spillet, men de sagde naturligvis ingenting.

Men noget kunne tyde på at spillet snart afsløres. Om ikke andet blev der for nylig snakket om spillet igen via Twitter, og Jason Schreier sluttede sig her til samtalen, og sagde følgende via Twitter:

"If only there were a venue in which multiple games could be announced at the same time!"

Desuden var der én fan der sagde at Warner Bros. aldrig ville udgive et stort nyt Batman-spil og deres Harry Potter-rollespil det samme år, og her svarede den kendte insider Shinobi602:

"Are you sure?"

Desuden har Troy Leavitt fra Avalanche Software afsløret via Twitter, at de afslører deres nye spil "soon". Du kan se den lækkede video fra spillet her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage