Sony har afklaret nogle detaljer omkring deres kommende PSP2 (eller NGP, som de vist helst vil kalde den), der vil lande på hylderne i flere forskellige udgaver.
Ikke alle modeller vil understøtte 3G-netværk, mens de alle vil kunne gå på Wi-Fi, siger Andrew House fra Sony Computer Entertainment Europe. "På den måde får forbrugeren et valg. Wi-Fi er tilgængeligt på dem alle, og det er selvfølgelig det vigtigste aspekt af den forbundne oplevelse. 3G vil være en delmængde af det".
Altså bliver det lidt ligesom med iPad, der også fås med og uden 3G. Hvad prisforskellen bliver, og om Sony har planer om at sælge PSP2 i samarbejde med mobilselskaber, har de ikke fortalt endnu.