Kotaku-journalisten Jason Schreier skrev en rapport for noget tid siden, hvor han afslørede at en række PlayStation-eksklusiver nu ville bevæge sig over på PC-platformen. Ikke at der nødvendigvis er tale om et større strategisk skift hos Sony, men det var, dengang, store nyheder at Horizon: Zero Dawn eksempelvis kunne bevæge sig over på PC.
Og nu er det så blevet bekræftet. Udvikleren Guerrilla Games har slået fast via Twitter, at en PC-version af spillet ankommer i løbet af sommeren, og det sker via Steam, altså er der ingen Epic Games Store-eksklusivitet.
Der er desværre ingen billeder fra PC-versionen, og heller ej en trailer.
Vil du spille det på PC?