Vi kunne for nyligt fortælle at Nintendo havde annonceret et nyt Kirby-spil, men til samme møde for investorer kunne spigiganten fortælle om andre nyheder. Derfor meddelte Nintendos Satoru Iwata at nye "Pokémon-relaterede produkter" også var under udvikling til Wii og Nintendo 3DS ifølge Official Nintendo Magazine.
"We are also developing Pokémon related products on the Wii and 3DS", sagde Iwata. "We will gradually over time inform you of them."
At det bliver til et nyt Pokémon til 3DS kommer ikke som den store overraskelse for nogen, men nu skulle det i det mindste være bekræftet at det er under udvikling. Den nuværende Pokémon-generation (Black & White) rammer os her i Europa den 4. marts, og udgives til Nintendo DS.