Bulletstorm kan spilles offline

Adrian Chmielarz forsikrer PC-publikummet
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2011-01-31

Der er ingen tvivl om at Bulletstorm er et fps-spil der gør tingene på sin helt egen måde, hvilket allerede har sikret det stor popularitet. Den demo der for kort tid siden landede på Xbox 360, har yderligere bekræftet at spillets humor, "skill shot"-system og våben har en masse at byde på.

Derfor var frygten hos PC-publikummet også stor, da denne versions "end user agreement", altså den "aftale" med udgiveren du siger ja til når du installerer spillet, ramte nettet og indeholdte følgende sætning:

"PERSISTENT INTERNET CONNECTION AND ACCEPTANCE OF END USER LICENSE AGREEMENT REQUIRED TO PLAY."

Spil der kræver en konstant internet-forbindelse for at blive spillet (også når man spiller alene) har ikke just været populære på PC-en, og senest var det Ubisoft der droppede ideen med Assassin´s Creed 2. Derfor var der også gode nyheder da People Can Fly's Adrian Chmielarz, bekræftede på sin Twitter-konto, at en fast internet-forbindelse ikke ville være påkrævet for at spillet Bulletstorm, men kun er nødvendig under installationen og naturligvis i multiplayer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage