For blot et par dage siden kunne Sony endelig officielt løfte sløret for deres næste håndholdte konsol, som indtil videre går under kodenavnet NGP (Next Generation Portable). Hvad der dog manglede fra præsentationen var informationer som batterilevetid og i særdeleshed en pris, men den slags kommer vi til at vente lidt på endnu lyder det fra Kaz Hirai, chef for Sony Computer Entertainment.
Konsollen er nemlig bekræftet som stadig værende i prototype-stadiet, og alle detaljerne er derfor endnu ikke på plads. Med bekræftelsen af at NGP skal lanceres i Japan i år, håber vi ikke at måtte vente lang tid inden detaljerne begynder at falde på plads, men måske vi må væbne os med tålmodighed indtil dette års E3-messe.
Du kan stadig læse Lees tanker om maskinen ved at klikke her.
I mellemtiden kunne det være interresant at høre hvor meget I egentlig er parate til at give for den næste håndholdte konsol fra Sony, samt hvad I mener en sådan konsol bør have af batterilevetid?