Hvis du aldrig har haft muligheden for at prøve Sega Rally i en arkadehal, er du gået glip af et af de bedste arkade-bilspil overhovedet, der med sublime baner og kontrol gik sin sejrsgang over det meste af verden, da det oprindeligt udkom helt tilbage i 1995.
Nu er Sega på vej med en opdateret version, der skal kombinere det bedste fra det gamle arkadespil og de konsolversioner der sidenhen er udkommet. Spillet skal udkomme på Xbox Live Arcade og PlayStation Network, og inkluderet vil være et helt nyt achievement-system, 13 forskellige biler, online tidstabeller og muligheden for at spille mod fem andre spillere online.
Vi har lidt nye billeder klar til jer lige her.
