Hvis der er noget der gjorde The Last of Us til en uforglemmelig spiloplevelse, så var det musikken fra komponist Gustavo Santaolalla, de enkelte rungende strengtoner der virkelig understregede håbløsheden i universet, og som er blevet hædret i flere omgange siden spillets lancering.
Santaolalla leverer naturligvis også musik til det kommende The Last of Us: Part II, men det er ikke alt, for han skal også lave musik til den kommende serie på HBO. Dette er blevet afsløret af The Last of Us-skaberen Neil Druckmann, der også sidder som forfatter og producer på serien.
"Well this is exciting! Beyond lending his incredible musical talent to The Last of Us Part II, Gustavo Santaolalla is joining us to bring over The Last of Us to HBO!"
Serien går først i produktion efter spillet er ude.