Ja, der er fortsat rigtig meget vi ikke ved om PlayStation 5, og man må efterhånden sige at Sony er lidt bagud når det gælder den gradvise afsløring af deres næste konsols features og design. Udviklere verden over kender dog uden tvivl til disse hemmeligheder, og én af dem har tilsyneladende besluttet sig for at fortælle os mere - via en mærkelig gåde.
NeoGAF-medlemmet Odium er en bekræftet spiludvikler, og udgav for nylig en mærkværdig gåde, som andre forummedlemmer har forsøgt at løse.
Blandt andet ovre på ResetEra mener medlemmerne at gåden betyder at PlayStation 5 har 11.06 teraflops med 52 compute units på 1743MHz. Det er en kryptisk gåde, uden tvivl, og vi vil ikke rigtig udtale os om hvorvidt det overhovedet er et præcist tal.
Du kan se billedet der har sat gang i spekulationen herunder. Måske kan du knække den?