Skruer op for Black Ops-sikkerhed

PS3-fuskere skal have klø
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-02-04

Sidste måneds meget omtalte hack af PlayStation 3-maskinen betyder at Treyarch nu vil skrue op for sikkerheden i PS3-versionen af Call of Duty: Black Ops. Community manager Josh Olin fortæller, at udvikleren vil slå flere sikkerhedsfunktioner til i spillet.

"Som platformsholder er problemet langt værre og har større implikationer for Sony end for os", siger han til NowGamer.

"For os har det implikationer for vores spilsikkerhed, men vi har indbygget en masse in-game sikkerhed, som vi gør brug af nu. Det er bare et spørgsmål om at tænde for kontakten", siger han.

Olin fortæller, at på Treyarchs første møde efter PS3-hacket var holdning "nå, så må vi hellere tænde for sikkerheden nu!"

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage