I denne weekend er der dobbelt op på XP i online-delen af Call of Duty: Black Ops på alle spillets platforme. Så hvis du skal have gang i din syvende prestige, så er det nu du skal rykke!
Startskuddet lyder klokken 19 i aften dansk tid, og slutter på mandag på et ikke videre defineret tidspunkt.
Anledningen er at First Strike-banepakken udkom til Xbox 360 tidligere på ugen, og selvom PC- og PS3-ejere må vente lidt endnu med at få den, så skal de ikke snydes for lidt bonus-XP.
I den forbindelse kan du jo passende læse vores anmeldelse af First Strike.