Hvis du læste Troels' anmeldelse af Back to The Future, har du måske glædet dig til at prøve kræfter med Telltale Games' eventyrspil baseret på den klassiske filmtrilogi.
Indtil videre har det dog været forbeholdt Pc-ejerne. Men nu er der endelig kommet en dato på hvornår PlayStation 3-folket kan forvente spillet.
Den 15. februar, kan de europæiske PS3-spillere få fingre i første del af det episodiske spil, hvis alt går efter planen (iPad-ejerne må vente til sidst på måneden).
Du kan naturligvis slå ventetiden ihjel ved at klikke her og læse vores anmeldelse af PC-udgaven samt iPad-udgaven.