Du kan faktisk allerede spille dele af Wasteland 3 fra i morgen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-03-16

Wasteland 3 må siges at være blandt de mest ventede rollespil i 2020, og det er ikke så mærkeligt, når nu udvikleren InXile Entertainment tidligere har leveret mindeværdige RPG-oplevelser, og nu har adgang til flere ressourcer som følge af opkøbet fra Microsoft, der betyder at de i dag er en del af Xbox Game Studios.

Spillet ankommer først d. 19 maj, men du kan faktisk, hvis du støttede spillet på Fig, allerede prøve det fra i morgen af d. 17 marts. Udvikleren har nemlig afsløret, at en beta der er specifikt designet til Fig-støtter ankommer i morgen, og denne giver adgang til spillets indledende timer.

Der mangler dog blandt andet mellemscener, og en række områder, men vi taler om adskillige timer her, så forvent desuden at der ankommer masser af gameplay fra disse støtter fra i morgen og frem.

Glæder du dig til Wasteland 3?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage