Rockstar Games indfører nu ny hjemmearbejdspolitik

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-03-17

Coronavirussen startede i Kina, og spredte sig langsomt til samtlige af jordens kontinenter. Den har påvirket både USA, Europa, Amerika, Asien og Australien, og det betyder naturligvis at nogle større internationale virksomher er blevet nødt til at beskytte deres medarbejdere ved at lade dem arbejde hjemme.

Blandt disse finder vi Nintendo, Microsoft og mange flere, og nu også Rockstar Games. I en detaljeret besked på deres Twitter forklarer Rockstar nu, at de tillader samtlige af deres internationale ansatte, der sidder i studier rundt omkring i verden, at arbejde hjemmefra.

De siger selv at deres produktionsplan ikke påvirkes, og at deres medarbejdere vil holde samme tempo som hvis de arbejdere fra deres respektive arbejdspladser.

"In the interest of reducing the possible impact of COVID-19, Rockstar Games has implemented work from home policies across our international offices and Studios," skriver de.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage