Sony beskyldes for at bruge kunstners billeder på PSN uden tilladelse

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-03-17

Der bliver naturligvis solgt et hav af forskellige ting på PlayStation Network. Det er jo ikke bare spil efterhånden, men temaer, film, og masser af forskellige former for DLC. Det leder selvfølgelig til problemer en gang imellem, og Sony er tilsyneladende kommet i fedtefadet efter de åbenbart har solgt stjålent artwork.

Twitter-brugeren Liah0227 har slået fast via Twitter, at Sony tilsyneladende har solgt noget af hendes officielle artwork uden hendes tilladelse. Dette er angiveligvis sket igennem et firma ved navn Kingdom Media LLC, der i årevist har solgt avatarer og temaer på PlayStation Network.

"So @Sony is selling my art on their playstation store and has it owned by Kingdom Media LLC? I was never reached out regarding this by Sony or Kingdom Media LLC, instead by coincidence one of my followers brought it to my attention..#digitalart #artistsunite #PS4 #copyright"

Liah rakte efterfølgende ud til Kingdom Media, og de undskyldte så for at have brugt hendes artwork uden tilladelse, og vil tage det ned inden d. 28 marts. Det sætter dog Sonys strategi lidt i relief.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage