Namco Bandai havde meget presse og omtale sidste uge, da de annoncerede Rigde Racer: Unbounded, som bliver lavet af de erfarne, finske racer-udviklere Bugbear, der også står bag den ekstravagante Flatout serie.
Yderligere satte de også udgivelsesdato på det næste afsnit af den genfødte Ace Combat-serie, og fremviste Dark Souls (den spirituelle efterføgler til Demon Souls). Så man skulle tro dét var det Namco havde planlagt for 2011, men ifølge Lee Kirton, marketing-direktør hos Namco's britiske afdeling, er der mange flere kort i ærmet for Namco's side.
"Vi har et fantastisk udvalg og nok det bredeste til at dække over alle publikummer. Vi har rigtige vindere i 2011."
Kirton tilføjede:
"Denne uge var den første vigtige begivenhed i år, og vores mulighed for at vise alle hvad der er på vej, samt vores fokus. Vi har også andre vigtige begivenheder gennem 2011, med endnu flere annonceringer. Vi har investeret betydeligt i udvikling af vores ambition om at blive en af de store udgivere i den vestlige sektor."
At se Namco engagere sig mere i den vestlige sektor er dejligt da 2010's udvalg af Namco spil var lidt tyndt, med det lækre Enslaved og det kedelige Majin and the Forsaken Kingdom de mest bemærkelsesværdige titler.