Coronavirus har haft en særligt stor indvirkning på den globale filmbranche, da disse filmselskaber netop lever af at folk stuver sig tæt sammen i biografer for at se store premierefilm, men størstedelen af de biografer er som bekendt lukkede. Så hvad gør disse selskaber?
Universal har i hvert fald tænkt sig at tage et afgørende skridt i den digitale retning, og har tilsyneladende truffet en beslutning som mange havde set komme i årevis. Hollywood Reporter kan nemlig afsløre, at Universal har besluttet sig for at rykke deres store biograffilm til streaming, altså via udlejning på tjenester som AppleTV og Google Play Movies.
Angiveligvis starter dette allerede på fredag, d. 20 marts, hvor man ville kunne leje film som The Hunt, Emma og The Invisible Man. Universals Jeff Shell siger følgende om beslutningen:
"Given the rapidly evolving and unprecedented changes to consumers' daily lives during this difficult time, the company felt that now was the right time to provide this option in the home as well as in theaters. NBCUniversal will continue to evaluate the environment as conditions evolve and will determine the best distribution strategy in each market when the current unique situation changes."
Vi ved endnu ikke om dette initiativ også vil inkludere kommende film som Top Gun: Maverick. Spørgsmålet er så bare om hvorvidt filmselskaberne vil fastholde denne udvikling, selv efter Coronvirusudbruddet er væk.