Microsoft løftede sløret for et hav af spændende detaljer omkring Xbox Series X for nylig, og selvom vi endnu ikke har set en forlænget gameplay-præsentation af et spil der er bygget til konsollen, så viste de os dog hvordan de ekstra hestekræfter kan forbedre nogle af de spil vi allerede har i forvejen, og som, via Smart Delivery, vil blive opgraderet på Series X.
Microsoft fremviste blandt andet Gears 5 via nogle sammenlignende skærmbilleder, der skal vise forskellen imellem Xbox Series X-versionen og Xbox One X-versionen. Den nuværende tekniske demo som The Coalition har lavet kører på Ultra-indstillingerne fra PC-versionen, og lige nu kan de ramme 100fps i 4K, med mulighed for 120fps og dynamisk opløsning.
Du kan se de sammenlignede billeder, der i øvrigt har 50% højere partikeldensitet end på Xbox One X.

<bild></bild>
<bild></bild>