THQ har annonceret deres beta-planer for det kommende Warhammer 40,000: Dawn of War 2 - Retribution, og de skal nok gøre fans af serien glade. Alle, der har købt et af de tidligere Dawn of War-spil gennem Steam, eller har tilknyttet et til deres Steam-konto, har adgang.
Betaen kommer til at løbe indtil slutningen af måneden, helt nøjagtigt den 24. februar, og indeholder alle seks multiplayer-racer fra det fulde spil, inklusiv den nye Imperial Guard-race. Alle nye enheder er tilgængelige, ditto med alle nye baner.
Udvikleren Relic vil bruge erfaringerne fra betaen til at udgive en balancerings-patch samme dag som det endelige spil udkommer i starten af marts.
Har du ikke et Dawn of War-spil på Steam, men vil du stadig gerne være med i betaen, kan du registrere dig på spillets community-side, hvor der bliver delt beta-nøgler ud.