Ubisoft i Tyskland har udgivet en video, der viser nogle af de nye features der er med i den kommende PC-udgave af Assassin's Creed: Brotherhood. Der vil selvfølgelig være grafiske forbedringer i forhold til konsolversionerne, men PC-spillet vil også understøtte stereoskopisk 3D.
Både Nvidia 3D Vision og AMD's Eyefinity vil kunne bruges i spillet. Sidstnævnte giver også mulighed for at spille på flere skærme, så du kan snigmyrde i ekstra-ekstra-widescreen, hvis du er til den slags.
Du kan se den førnævnte video hos Ubisoft Tyskland. Videoen er dog på tysk, så vær forsigtig!