Blizzard om deres næste MMO

Bliver nyt og friskt, siger Morhaime
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-02-11

Blizzards topchef Mike Morhaime fortalte om udviklerens kommende MMO under en snak på DICE-messen i Las Vegas i går (der trods navnet ikke har noget med Battlefield-udviklerne at gøre). Her gjorde han klart hvad vi kan forvente af spillet.

"Ikke får at gå for meget i detaljer, men vi har nogle af vores mest erfarne MMO-udviklere, folk der har brugt årevis på World of Warcraft-holdet, tilknyttet dette projekt", sagde Morhaime. "Vi forsøger virkelig at gøre brug af de erfaringer vi har lært gennem årene. Nogle af dem har vi forsøgt at adressere i World of Warcraft, og andre kan vi ikke gøre noget ved på grund af de designvalg, vi har truffet. Så vi træder ligesom bagud for at få overblik over al den viden, og lave noget der er helt nyt og friskt. Vi forsøger ikke bare at lave en WoW-efterfølger".

"For at bryde med normen er man nogle gange nødt til at starte helt forfra", sagde han.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage