Ingen Borderlands 2

Rygtet afkræftes
Tekst: Lee West
Publiceret 2011-02-11

Der er flere gode ting ved at arbejde i et netværk. Vi har masser af nyheder. Og vi kan skyde skylden på andre, når vi tager fejl.

I går kunne vores svenske kollegaer bringe nyheden om Borderlands 2, en nyhed vi gerne viderebragte med julelys i øjnene. Det ser desværre ud til, at vi godt kan slukke dem lidt endnu.

Randy Pitchfork gav for nyligt et interview med VG247. Her lo han og udtalte:

"‘I'm sure Duke will have some demands of me and I've gotta work on Borderlands 2, right?'.

Dette var desværre en vittighed, og ifølge Randy har Gearbox således ikke annonceret noget om Borderlands 2 og fremtidige planer i den sammenhæng.

Vi er flere på redaktionen der overvejer at oprette en støttegruppe for skuffede Borderlands-fans. Nogen der vil med?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage