Metro kan konkurrere mod COD

THQ tror på Metro 2034
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-02-11

Danny Bilson fra THQ vurderer, at deres kommende Metro 2034 vil kunne tage kampen op mod Call of Duty-serien, da nogle af nøgleelementerne i spillet er mere polerede end hos forgængeren Metro 2033.

"Efterfølgeren er endnu mere avanceret hvad angår teknologi", siger han i et interview med IGN. "Efterfølgeren vil få meget mere støtte end det første spil fik, både omkring produktudvikling hos THQ og markesføring".

"Der var visse ting i Metro 2033, selvom det så sensationelt godt ud, så havde nogle af skydemekanikkerne nødt til at være bedre poleret for at konkurrere mod Call of Duty'erne. Det er de denne gang. Og det vil få et meget mere respektabelt marketing-skub", siger Bilson.

Vi går ud fra at Bilson mener at Metro 2034 vil kunne tage kampen op mod Call of Duty på singleplayer-fronten, da THQ ikke har nævnt nogen planer om en multiplayer-del i det kommende spil.

Billede fra Metro 2033

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage