Sony brugte ret lang tid i går på at forklare, hvorfor det vage "teraflop"-tal, som benyttes til at sammenligne den totale mængde hestekræfter imellem PlayStation 5 og Xbox Series X, ikke er et validt sammenligningsgrundlag. I stedet lagde arkitekt Mark Cerny stor vægt på maskinens høje SSD-overførselshastighed på 5.5GB/ps, som er næsten dobbelt så meget som Xbox Series X's 2.4GB/ps.
Men som Digital Foundrys John Linneman forklarer via Twitter, så er der stor sandsynlighed for, at dette kun benyttes af PlayStations førstepartsstudier, da tredjepartsudviklere nok vil designe spillene efter den laveste fællesnævner, altså Xbox Series X's SSD-hastighed.
"Sure, only first party games will truly utilize those speeds but multiplatform games are still going to be made with SSD in mind. I mean, we went from 50-100MB/s last gen to 2.4GB/s (X) and 5.5GB/s (PS5). That's a MASSIVE leap."
Han lader dog til at være begejstret for overgangen til disse hurtige SSD-hastigheder generelt. Spørgsmålet er jo bare hvordan det hele udmønter sig i konkret grafik.