Activision har efterhånden udgivet en god håndfuld remakes af både Crash Bandicoot- og Spyro-spil, men populariteten hos dem er ikke til at tage fejl af.
For nyligt slap et rygte ud om, at der nu var planer om at lave et spritnyt Crash Bandicoot-spil, og nu er der rygter om, at Activision også vil gøre det samme med Spyro-serien.
YouTuberen TheGamingRevolution har for kort tid siden lagt et tweet op med denne simple udmelding:
"A new Spyro game is in the works."
TheGamingRevolution er særligt kendt for sine forudsigelser om Call of Duty-serien, og senest var det også ham, der spåede, at Call of Duty: Warzone ville udkomme den 10. marts. Der er altså tale om en herre med en vis troværdighed.
Dog er det slet ikke officielt, så som altid: Tag det med et gran salt.