Demo-bonus i Dragon Age II

Hent den 1 million gange og få items
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-02-18

Dragon Age II-demoen ankommer i næste uge, og hvis du er fan af serien er der god grund til at hente den. Bioware har nemlig udsendt et såkaldt "call to arms", der skal give ekstra motivation for at prøve demoen.

Det forholder sig nemlig sådan, at hvis demoen af Dragon Age II bliver hentet 1 million gange på tværs af PC, PlayStation 3 og Xbox 360 mellem den 22. februar og 1. marts, bliver der åbnet for to bonus-items i det fulde spil.

Det bliver i form af to bøger, kaldet Lothering's Lament og The Far Cliffs of Kirkwall. Den første giver spilleren en XP-bonus når man læser den, mens den anden giver kolde kontanter - udover den spændende lore, de sandsynligvis også byder på.

Den officielle demo-side vil vise antallet af downloads, så man løbende kan følge med.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage