Er Ahsoka Tano blevet castet i den anden sæson af The Mandalorian?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-03-23

I både Star Wars: The Clone Wars og Star Wars: Rebels, der har karakteren Ahsoka Tano spillet en afgørende rolle, og hun er fortsat en af de eneste tilbagelevende Jedis i Star Wars-universet. Der har svirret rygter længe om hun også vil dukke op i den kommende anden sæson af The Mandalorian, når nu hendes skaber, Dave Filoni, er en af instruktørerne på serien.

Og det kan meget vel være, at det er helt og aldeles korrekt. Om ikke andet kan SlashFilm rapportere, at ikke bare er Ahsoka Tano med, der er allerede blevet castet en skuespillerinde, der skal spille hende i The Mandalorian.

Det er åbenbart Rosario Dawson, der tidligere har medvirket i blandt andet Sin City og Netflix' Daredevil, som skal spille den ikoniske Jedi i serien. Angiveligvis har SlashFilm fået dette bekræftet af to separate kilder.

The Mandalorians anden sæson ankommer til efteråret, dog ved vi ikke om hvor meget produktionen er blevet påvirket af Coronavirusudbrudet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage