Sony ser ud til at gøre alt hvad de kan, for at deres kommende håndholdte NGP-konsol skal blive så stor en succes som muligt, og det nyeste tiltag er at sikre sig at Crytechs grafikmotor CryEngine (der blandt andet bliver benyttet i det kommende Crysis 2) vil kunne bruges på den nye konsol.
Elektronikgiganten kunne allerede ved den første fremvisning af NGP afsløre, at Epics Unreal Engine 3 også vil virke uden problemer på platformen, og taget i betragtning af at det er den foretrukne grafikmotor i denne generation af konsoller, lyder det hele rigtig godt indtil videre.