Fra Bizarre til Sumo

Gareth Wilson har fundet sig et nyt job
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2011-02-22

Det er ikke mere end et par dage siden den britiske udvikler Bizarre Creations måtte lukke dørene, fordi ejeren Activision ikke kunne finde noget at sætte dem til. Det betød fyringer af en masse talentfulde folk, der blandt andet havde givet os Project Gotham Racing og Geometry Wars-serierne.

Gareth Wilson, der havde fungeret som hoveddesigner på både Project Gotham Racing-serien og Blur, har dog allerede fundet sig et nyt job, og vil i fremtiden bruge sin ekspertise til at hjælpe Sumo Digital med at forbedre deres spil.

Sumo Digital er den britiske udvikler, der tidligere har stået for spil som Virtua Tennis 2009, Outrun Online Arcade og Sonic & Sega All-Star Racing, og med flere uannoncerede projekter i udvikling skulle der altså være mere end nok at gå i gang med.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage