Hvis du har besejret alt hvad Super Meat Boy havde at byde på af uhyrligheder, men alligevel har lyst til at give dig i kast med spillet igen, kan du glæde dig over at flere baner lige er blevet udgivet til spillet. Det foregår gennem spillets "the internets"-mulighed, og lader dig således hente det såkaldte "Expert Remix" fra Team Meat, samt Cramps som er en pakke med brugerlavede baner.
Endnu er det hele kun tilgængelig for ejere af Xbox 360-versionen af spillet, og PC-ejerne må vente indtil "level-portalen" er blevet implementeret i deres version.
Det hele er naturligvis ganske gratis at downloade, så hvis du allerede ejer konsolversionen af spillet er det bare om at komme i gang.