Udvikler: "Bagudkompatibilitet påvirker ikke konsolsalget"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-03-26

Der findes mange rundt omkring på nettet der går meget op i bagudkompatibilitet, og det har da også vist sig at Microsoft har hentet masser af goodwill fra forbrugerne ved at satse stort og bredt på at gøre det muligt at spille gamle spil på nyere Xbox-konsoller. Men er det noget der faktisk sætter gang i salget, eller er det bare en ekstra bonus?

Den diskussion har der været gang i i månedsvis, men spørger man én udvikler, så er det nu alligevel nye spil der afgør hvilken konsol der sælger flest enheder. I et interview med GamingBolt siger Perfectly Paranormal-udvikleren Ozan Drøsdal, at selvom det er skuffende at PS5 ikke vil spille PS2-spil, så er det alligevel ikke noget der påvirker salget.

"It is a little disappointing to hear that we still can't use our PS2 libraries without dusting off the ol' PS2. It is exciting to hear that we can use the original Xbox games on the Series X. But I reckon which console to choose will always boil down to the current gen of games anyway. Or you can always get both if you save up like crazy!"

Tror du at Xbox Series X's gigantiske bagudkompatible bibliotek bestående af Xbox 360- og Xbox-spil kan være med til at sælge konsoller?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage