Som bekendt er de fleste lande i Europa, og mange i andre verdensdele også, lukket helt ned, og det gør at spilentusiaster rundt omkring i verden bruger mere tid på at spille, og mere tid på at spille online, end nogensinde før. Det gør at virksomheder som Microsoft er under pres for at fastholde et solidt netværk, og Microsoft lover nu, at de arbejder hårdt på sagen.
Selvom de endnu ikke har afsløret at de skruer ned for Xbox Live-hastighederne, ligesom Sony har gjort med PlayStation Network, så kan Xbox-chefen Phil Spencer slå fast via Forbes, at de er på sagen for at sikre at hastighederne forbliver høje.
"We understand the important role gaming is playing right now to connect people and provide joy in these isolating and stressful times, and our teams are working diligently to ensure we can be there for our players. To that end, we are actively monitoring performance and usage trends to ensure we're optimizing the service for our customers worldwide and accommodating for new growth and demand."
Det lader altså ikke umiddelbart til at Xbox Live-servicen rammes endnu.