Animal Crossing: New Horizons har imponerende salgstal i Japan

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-03-26

Animal Crossing: New Horizons udkom for kort tid siden på Nintendo Switch, og herefter kunne vi rapportere, at spillet tilsyneladende havde den bedste salgsmæssige Nintendo Switch-lancering nogensinde i Japan. Dengang vidste vi dog ikke, hvad salgstallene faktisk lå på.

Det ved vi dog nu. Famitsu har offentliggjort (via Gamingbolt), at Animal Crossing: New Horizons har solgt lige over 1,8 millioner eksemplarer på sine første tre dage i Japan. Og dette inkluderer ikke en gang spillets digitale salg.

Ganske imponerende - Nintendo må være tilfredse.

Har du investeret i Animal Crossing: New Horizons?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage