Efter Mark Cernys seneste PlayStation 5-præsentation er det stadig ikke helt tydeligt, hvad vi kan forvente fra Sonys næste konsol. Nu er et patent fra den japanske gigant dog dukket op, som faktisk lyder som en vældig interessant tilføjelse til PS5-konsollen.
Patentet, som først er blevet snust frem nu af Twitter-brugeren Roxanne, blev indgivet tilbage i september 2018 og bærer navnet "Direct Interfaces for Launching Direct Gameplay". Patentet skitserer en metode, der kort sagt giver spilleren mulighed for at hoppe ind i et specifikt sted i et spil direkte fra PlayStation-startsiden. Med andre ord kan du altså for eksempel hoppe direkte ind i en gemt spilfil eller ind i et multiplayer-spil via startsiden.
Dermed skal vi ideelt set ikke bøvle med at starte spillet, se introen, finde vores gemte spilfil og loade den, som vi normalt gør.
Det lyder som en ret fed feature. Forhåbentligt er det noget, Sony sigter efter at realisere på deres PlayStation 5.
Du kan læse hele patentet her.