Microsoft har bekræftet at den eftertragtede beta af Gears of War 3 vil være klar i midten af april.
Betaen vil indeholde fire forskellige baner. To af dem er allerede fastlagt, mens de øvrige to skal vælges af spillets fans. Kig forbi den officielle Facebook-side og lad din stemme blive hørt.
Visse udgaver af Bulletstorm giver adgang til Gears 3-betaen, men Epic har lovet at der også vil være andre muligheder for at komme med.
Gears of War 3 er sat til at udkomme den 20. september.
