Siden Bungie sagde endegyldigt farvel til Halo-serien, og tjansen i stedet faldt til det Microsoft-ejede 343 Industries, har rygterne om hvad der er i seriens fremtid været mange. Et af dem har blandt andet gået på at en HD-version af det oprindelige Halo: Combat Evolved skulle være i udvikling, og at det skulle være Saber Interactive, dem med Timeshift, der står for moderniseringen.
Det skyder 343s Frank Connor dog delvist ned i et nyt interview med CVG, hvor han fortæller at man er åben for samarbejde med andre udviklere, men at udviklingen af hovedserien og dens potentielle sidekapitler er noget, man vælger at klare internt, eller i de mest ekstreme tilfælde overlade til andre studier med tidligere erfaring indenfor Halo-universet.
Et Halo: Combat Evolved fra Saber Interactive lyder altså ikke som noget vi skal forvente lige foreløbig.