Remedy underskriver stor publiceringsaftale med hemmelig udgiver

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-03-26

I løbet af det seneste halve år har rygterne svirret om udvikleren Remedys fremtid. Blandt andet har flere rapporter peget på et større samarbejde imellem dem og Sony, som skal resultere i et eksklusivt spil til PlayStation 5. Nu er vi dog blevet en smule klogere på studiets planer for fremtiden.

Studiet kommer til at afsløre mere om spillet senere i dag, men allerede nu kan VGC afsløre, at studiet har underskrevet en aftale med en endnu hemmelig udgiver, som skal samarbejde med studiet om to spilprojekter. Det ene er lige nu i præproduktion, og har et AAA-budget, hvorimod det andet er et lidt mindre spil, der dog foregår i samme univers.

Begge spil udvikles i studiets Northlight-grafikmotor. Dog lader det ikke til at være Sony der er den mystiske partner, da begge spil ankommer til "Next-Gen Consoles", samt PC. Læg mærke til konsoller i flertal, så der er vist ingen eksklusivitet involveret her.

Vi finder ud af mere senere i dag, angiveligt, når Remedy selv udgiver en pressemeddelelse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage