Half-Life: Alyx kan spilles uden VR-headset

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-03-27

Half-Life: Alyx er kommet rigtig godt fra start, både med hensyn til anmeldelser og rent salgsmæssigt. Spillet er dog stadig ikke specielt lettilgængeligt på grund af dets VR-eksklusivitet.

Nu er der dog fundet en vej udenom VR. Det er stifteren af Valve News Network Tyler McVicker, der via nogle specifikke kommandoer har opdaget, at spillet kan spilles uden VR-headset, og det er også lykkes ham at aktivere mus og keyboard til spillet, så det faktisk fungerer uden de store problemer.

Opdagelsen af denne mulighed kommer dog ikke som den helt store overraskelse, og Valve forventer faktisk også selv, at der inden længe kommer en mod til Half-Life: Alyx, så man kan tilgå det uden VR-headset. Det fortalte spillets designer Robin Walker til Polygon:

"Yes, it's going to happen. I'm fine with it, for the sake of the other members of the team I don't want to say I encourage you to do it, but it's going to happen."

Du kan se en kort video af Tyler McVicker, der spiller spillet uden VR-headset, lige her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage