Det kommer NGP-spil på

Detaljer om lagringsmediet
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-03-04

Som bekendt dropper Sonys kommende håndholdte NGP de UMD-skiver, som forgængeren brugte, til fordel for hukommelseskort. Nu har selskabet endelig sluppet nogle detaljer om kortenes formater.

Afhængigt at størrelse kan et spil komme på enten 2 GB- eller 4 GB-kort, hvoraf fem-ti procent af pladsen er sat af til gemte spil og patches. Det betyder at udviklerne har omkring 1,8 GB eller 3,6 GB plads til deres spil.

Det er en væsentlig stigning i forhold til PSP'erens UMD-diske, der kunne indeholde mellem 1-1,8 GB data. Til sammenligning fylder et gennemsnitligt PlayStation 3-spil omkring 9 GB (selvom en Blu-Ray-skive kan indeholde op til 50 GB).

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage