Netflix arbejder på Dragon's Lair-film med Ryan Reynolds i hovedrollen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-03-30

Dragon's Lair kan let betragtes som et af de mest ikoniske spil nogensinde, selvom det interaktive element må siges at være lidt tyndbenet, så var det en teknologisk landevending i 1983, og er siden hen blevet udgivet et hav af gangen på diverse platforme. Nu bliver spillet sågar filmatiseret, og det er med selveste Ryan Reynolds i hovedrollen.

Det er The Hollywood Reporter der sidder på historien, og de kan fortælle at Netflix for nylig har lukket en aftale på en filmatisering af spillet, og at Reynolds både er hovedrolleindehaveren og producer igennem hans virksomhed Maxium Effort.

Desuden er Don Bloth, der både designede og tegnede det originale spil, også med som producer, så alt tyder på at dette bliver med nogle af veteranerne om bord. Dette bliver en live-action film, men manuskriptet udvikles lige nu af Dan og Kevin Hageman, der tidligere har succes med den originale The Lego Movie.

Glæder du dig?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage