Det var i første omgang meningen at Take-Two-studiet Hangar 13, der i øvrigt er sammensat at veteraner fra alle leder og kanter og branchen, skulle være dedikeret til Mafia-serien fremadrettet, men netop fordi Mafia III alligevel ikke klarede sig helt lige så godt som forventet, så endte studiet med at eksperimentere en del med andre ideer efter lanceringen.
Det har nu resulteret i at studiet arbejder på en helt ny IP, en IP der ligesom Mafia III foregår i en åben verden, og har et AAA-budget. Dette fremgår nu tydeligt i et jobopslag hos studiet, hvor den ansatte skal "lead the development of a key new IP franchise", og det lader desuden også til at denne nye serie vil inkludere "post-launch content and future franchise planning."
Så stor ny IP der foregår i en åben verden, som de håber bliver grundstenen til en ny fast serie. Nu mangler vi altså bare at se spillet i aktion, og Hangar 13 har arbejdet længe på det her projekt, så mon ikke vi ser det inden længe?