En ny film baseret på Resident Evil-serien er på vej, meddeler Box Office Mojo. Der er ikke nogen detaljer om medvirkende, historie eller titel endnu (indtil videre kaldes den bare Resident Evil 5), men premieredatoen er sat til 14. september 2012.
Det er godt og vel et halvt år siden vi sidst så Capcoms zombier på det store lærred i Resident Evil Afterlife. Den nye film vil også blive optaget i 3D, og fortsætter historien efter Afterlife.