Steam sprænger rekorden for aktive brugere på én gang

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-03-31

Mange af os bliver hjemme i øjeblikket for at mindske coronaudbruddet. Det er der efterhånden kommet mange illustrationer af - lige fra satellitbilleder af tomme gader og pladser til målinger over, hvordan det globale CO2-udslip er faldet markant på grund af de mange indetimer.

Man kan ligeledes få øje på denne tendens ved at tage et kig på Steams brugeraktivitet, som er skyhøj for tiden. Så høj, at antallet af aktive brugere på samme tid faktisk nåede et nyt rekordtal i går. Det viser platformens databaseside SteamDB. Rekorden lyder nu på 23.571.959 aktive brugere. Det er altså over tre millioner mere, end den sidste rekord vi rapporterede om for bare et par uger siden.

Der er vist ingen tvivl om, at coronavirussen har en tydelig indflydelse på dette tal.

Er du en af dem, der bruger meget af tiden på Steam i disse dage?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage