EA har stor tiltro til PC'en

"Kan blive vores største platform"
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-03-09

Vi hører tit og ofte om PC'ens tilbagegang og evt. nært forestående død som spilplatform, men skal man tro EA Games-chef Frank Gibeau kan PC'en snildt gå hen og blive den største platform for EA.

I et interview med Gamasutra fortæller Gibeau hvordan PC'en er en vigtig del af EA's strategi:

"Brugerbasen er gigantisk", siger han. "PC-detailsalget er måske i store problemer, men PC-downloads er fantastiske. Margenerne er meget bedre, og der er ikke nogen regler med hensyn af førstepartsgodkendelser (på konsol skal Microsoft og Sony godkende alle opdateringer, DLC osv. først Red.). Set fra vores perspektiv er det en platform ved godt helbred. Man kan sagtens forestille sig at det bliver vøres største platform".

Gibeau peger både på Facebook-spil, freemium-spil og mere traditionelle PC-udgivelser som Star Wars: The Old Republic som eksempler på EA's PC-fokus.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage